Sidste kartoffel brugt...

17.06 2011

Torsdag den 16. juni blev den sidste kartoffel i kampagnen 2010/2011 kogt. Kampagnen startede den 4. august og varede således 315 døgn.

Kampagnen 2010/2011 har været fabrikkens hidtil mest effektive. Forbruget af både kartofler og energi målt i enheder per kg Flakes/Granules har aldrig været lavere. Dét er positivt, da det er vores to største variable omkostningsgrupper! Vi har præsteret en oppetid på 97,3%. Samlet endte produktionen på 14.800 ton Flakes/Granules.

I juni og juli måned udleveres de sidste mængder fra siloerne, så der bliver ingen overgangslager.

Nu tager vedligeholdsafdelingen over. Produktionsapparatet skal serviceres, så vi er klar til opstart den 28. juli. De første 2 uger produceres udelukkende flakes, hvorefter vi den 12. august hæver indtaget, så også pulverlinien kommer med.

 
God sommer!