Velbesøgt årsmøde

07.12 2011

Den 5. december blev det årlige avlermøde for pulverfabrikkens avlerkreds afholdt på Hotel Dalgas. Man havde i år valgt at sløjfe åbent hus arrangement på fabrikken forud for selve mødet.

 

Der var som altid stort fremmøde og god spørgelyst.

 

Formand Martin Arvad kunne berette om det bedste resultat i fabrikkens levetid herunder også den bedste betaling for kartoflerne. I produktionen blev sat nye rekorder med hensyn til både forbrugstal og energiforbrug.

 

På trods for den hårde vinter havde der været styr på sukkerproblematikken i modsætning til situationen hos nogle af KMC's betydelige konkurrenter.Kvaliteten af kartoflerne havde generelt været god, men det blev dog nævnt, at der stadig er enkelte avlere, der kan og bør gøre det bedre, hvilket vil give endnu bedre økonomi for fabrikken.

 

Der har været og er stadig en god efterspørgsel efter produkterne, og dette resulterer blandt andet i et positivt budget for 2011/12, hvor man forventer at kunne betale nogenlunde samme pris for kartoflerne som i 2010/11.Det blev også nævnt, at 2011/12 er det sidste år i den interne rekonstruktion, hvorefter fabrikken skal stå på egne ben.

 

Der var en positiv stemning på mødet, som sluttede med applaus fra forsamlingen.

 

Der var derefter middag - og traditionen tro naturligvis med kartoffelmos.