Højt tørstofindhold

06.02 2008

Det går godt på pulverfabrikken. Produktionen kører bedre end nogensinde, og der er meget få stop. De 2 flakere er oppe på den samme kapacitet, og kvaliteten er også i orden.

Vores forbrugstal går også i den rigtige retning, og vi ligger 8 % bedre end budgetteret. En væsentlig årsag er det høje tørstofindhold i kartoflerne, som er en meget vigtig faktor for produktionen.

Samtidig følger vi også produktionsbudgettet, og det er positivt, når det hele går op i en højere enhed.

Men der er stadigvæk ting der kan forbedres. I julestoppet blev der installeret en ny sigte i granules-produktionen. Sigten skal forbedre kvaliteten af granules, give en højere kapacitet og nedbringe mængden af sigterester. De foreløbige resultater ser lovende ud.