Ukrudtssprøjtninger

09.05 2008

Det meget varme forårsvejr betyder, at kartofler ryger op af jorden. De tidligst lagte marker er fremspiret og mange vil følge de kommende dage.

Det er derfor meget vigtigt at kontrollere sine marker inden der foretages en Roundup-sprøjtning. Kartoffelplanterne skal generelt være 3-5 cm under jordenoverfladen, når der sprøjtes med Roundup.

Roundup har som bekendt kun effekt på fremspiret ukrudt – midlet har ingen jordeffekt, og derfor skal der et andet middel med samtidigt. Der er dog et problem: det gode vejr. Nogle marker har ikke fået vand, siden de blev lagt og der med har kammen ikke “sat” sig endnu, dvs. meget løs jord på kammene. Det betyder, at jordmidler kan have begrænset effekt. Det er enten pest eller kolera – de steder, hvor der normalt er store problemer med Melder, kan det være nødvendigt at tage noget Fenix med før fremspiringen – velvidende den lidt usikre effekt.

Efter fremspiring kan der følges op Titussprøjtninger - evt. 2 x 15 gram/ha.